Hirtshals rummer en række erhvervsklynger inden for havnerelaterede sektorer som maritim service, fiskeforædling og logistik. Med den igangværende udvikling, vil det yderligere blive relevant at placere logistiklagre og produktion i Hirtshals. Antallet af mulighed vokser i Hirtshals i disse år, og dermed bliver det endnu mere attraktivt at blive en del af klyngerne.
Over de kommende 10 – 15 år forventer vi, at Hirtshals bliver et omdrejningspunkt for godshåndtering, altså såvel for gods i transit som for gods til oplagring og omkonsolidering.
De muligheder som Hirtshals rummer inden for logistik og etablering på nye erhvervsarealer i en af Danmarks største fiskeriklynger giver tilsvarende muligheder for fiskeforædlingsvirksomheder til at placere sig mellem nogle af Europas bedste fiskefarvande og de forbrugende markeder i Centraleuropa.
Havnens placering direkte til Nordsøen giver både direkte adgang til fiskefarvande og oliesektoren, og dermed er potentialerne i den maritime service og offshore sektoren tydelige.